Til forsiden         Blå Sommer
About DDS in english
[ Broen Online ] [ Fokus ] [ Lederservice ] [ Organisation ] [ Debat ] [ Ideer ] [ Kurser og kalender ]


Nyheder:

Tovtræk over Limfjorden

Af: Red. (sat på Broen Online: 02-08-07 18:11)

Foto: Vendelbo Jamboretten.

24 seniorer fra Vendelbo Jamboretten og Rold Jamboretten mødtes onsdag til tovtrækning i Ålborg - på tværs af Limfjorden.

 

Tolv seniorer fra Vendelbo Jamboretten tog til Nørresundby, og tolv seniorer fra Rold Jamboretten tog til Ålborg. Imellem sig, havde de Limfjorden og 404 meter reb – med det satte de Danmarksrekord i længste tovtrækning.

 

Ikke et tilfældigt reb

Forud for konkurrencen, var gjort mange overvejelser. Alene længden af tovet udgjorde et problem, der var nok til at få projektet til at mislykkes.

”404 meter tov er tungt – bare det, at holde det oppe af vandet kunne være et uoverstigeligt problem”, fortæller Peter Vagning fra Vendelbo Jamboretten. ”Derfor har vi fået noget reb specialfremstillet til lejligheden. Det er bare 5-6 mm tykt og lavet i en materiale, der både er let og stærkt.”

Før de blev klar over, at det var dette specielle materiale, der skulle bruges blev flere alternativer afprøvet. For det er ikke blot vægten der skal være i orden. Muligvis andre faktorer som fx vindstyrker en indflydelse på materialevalg. ”Vi har i samarbejde med ingeniører og andre eksperter, testet mange forskellige materialer,” siger Peter Vagning, og fortæller, at materialet i sidste ende måtte hentes hjem fra Holland.

 

Stærke nordjyder

De nordjyske seniorer fra Vendelbo Jamboretten trak bedst, og vandt. Men hvem der vandt, var egentlig lige meget. Det egentlige formål var, at skabe en spændende aktivitet, der kunne markere spejderbevægelsens 100 års fødselsdag, og fange mediernes interesse. Det skete også, og TV2 Nord sendte i går direkte fra Limfjorden og tovtrækningen.

TV2 Nord kl. 19.30

TV2 Nord kl. 12.10

 

Af Jakob Blaavand, Broen-redaktionen